Mie Leth Karshøj
Fysioterapeut
Min interesse for fysioterapi opstod tidligt igennem en fascination af kroppen og dens formåen, men også mennesket i dens helhed, samt hvordan man igennem fysioterapi kan hjælpe mennesker.
Jeg selv har igennem det meste af mit liv anvendt og været omgivet af fysioterapeuter igennem min fodboldkarriere. Denne har været præget af diverse skader af kortere og længere varighed, samt set holdkammerater gennemgå diverse skadesforløb, hvilket har givet mig en indsigt og forståelse af, hvad det har af betydning for særligt idrætsfolk at gennemgå skadesforløb.
Jeg er aktiv professionel fodboldspiller i Sverige og har tidligere spillet i både Danmark og England, samt er landsholdspiller, hvor jeg har været med til at vinde EM-sølv med Danmark. Dette betyder, at jeg har en gennemgående indsigt og forståelse af, hvad det kræves at være top atlet.
Mit mål som fysioterapeut er i samarbejde med dig, at finde den optimale behandlingsmodel for dig, hvor der skabes nogle gode og trygge rammer i processen mod dine mål. Herunder også hjælpe til, at du bliver klogere på din krop og dens reaktioner.
Min passion er idrætsskader og forebyggelse af disse, hvor særligt knæskader er et hovedområde. Desuden interesserer længerevarende smerteproblematikker, samt nervesystemet mig og jeg ønsker med tiden, at dygtiggøre mig indenfor disse områder.
Jeg er tilknyttet fysioterapeut i en fodboldklub, hvor jeg indgår i et fysio team.